Free3

Cloud migrering

En flersidet proces med betydning for organisation, teknologi og arbejdsstyrke

Cloud migrering: de 4 bedst kendte strategier for en succesfuld cloud-transition

På tværs af alle brancher vælger et stigende antal organisationer at migrere deres data storage til cloud. Corona pandemien har understreget vigtigheden af dette med mange organisationer, der var tvunget til at finde svar på de stigende mængder datatrafik som afledt af det øgede antal af ansatte, der arbejder hjemmefra. Det resulterede i en trend mod cloud-migrationer og en udbredt implementering af en cloud-baseret infrastruktur. Men hvad er de oftest sete strategier for en cloud-migration?

 

Et fremtidssikkert arbejdsmiljø

Cloud migration er et varmt emne. Det involverer overførslen af IT-organisationers infrastruktur fra private servere og interne datacenterfaciliteter til en cloud-arkitektur, hvilket inkluderer en proces for migration af digitale services, databaser, IT-aktiver og applikationer fra organisationen til cloud. Det udføres som oftest på en cloud-infrastruktur leveret af cloud-serviceudbydere såsom AWS, Google Cloud eller Azure. 

Virksomheder har i al hast kastet sig ud i cloud-migrationer med den hybride arbejdsform som er blevet den nye normal efter corona. Fordelene er åbenlyse: det er fleksibelt, skalerbart, booster IT omkostningseffektiviteten og forbedrer slutbrugeroplevelsen ved at udnytte avancerede teknologier.

 

Der er ingen standard cloud migrationsplan

En succesfuld transition til cloud kræver en velovervejet cloud migrationsstrategi. Faktisk er vejen til cloud forskellig for alle organisationer og der eksisterer ikke én standard migrationsplan. Ethvert datasæt og enhver applikation kan kræve en anderledes tilgang til cloudmigration. Derfor skal organisationer først analysere og beslutte sig for deres mål med migrationen. De følgende fire tilgange er i blandt de mest kendte migrationsstrategier:

  • Rehosting

    Rehosting er en mulighed for organisationer, der søger minimal påvirkning af den daglige drift. Det involverer migration af on-premise forretningsapplikationer til en cloud-løsning. Mens dette er den hurtigste migrationsstrategi kan det være omkostningstungt og føre til post-rehosting udfordringer som dårlige konfigurationer eller mangel på skalerbarhed i det forældede miljø.

  • Repurchasing

    Med repurchasing, kan du flytte alle forretningsapplikationer til en Software-as-a-Service (SaaS) platform, uden at skulle flytte systemerne fysisk. Det giver adgang til en lang række cloud-løsninger, men som organisation mister du datasuverænitet.

  • Replatforming

    Replatforming minder om rehosting, men det inkluderer modifikationen og opdateringen af specifikke komponenter af en applikation. Dette betyder at applikationen vil fungere optimalt i cloud og baner vejen for cloud-fordele som skalerbarhed og bedre brugeroplevelse. Strategien kan lede til større kompleksitet i integrationsprocessen.

  • Refactoring

    Refactoring involverer den komplette genopbygning af nuværende forretningsapplikationer og konvertering til cloud-teknologi, hvilket lader dig udnytte cloud-fordele til fulde. Mens refactoring tilbyder den mest fremtidssikre og fleksible løsning er det en omkostnings- og tidstung proces, der kan lede til vendor lock-in. 

 

Migrationsprocessen: at holde alle bolde i luften

Udover selve strategien spiller andre faktorer ind i cloud-migrationen. En cloud-migration involverer mange ændringer såsom nye systemer, processer og ikke mindst ledelse. Det er derfor vigtigt at sikre et team af cloud-eksperter effektivt kan understøtte medarbejdere.  

Dertil kommer det finansielle element, der spiller en vigtig rolle i migrationsprocessen. Migrationsstrategier kan variere enormt meget på området for omkostninger, så det er kritisk at kontrollere projektomkostninger. Stringent væg-til-væg planlægning kræves for at håndtere hele processen i alle aspekter af cloud-migrationen.

 

En succesfuld cloud migrering

Cloud-migrationen er en flersidet proces, der påvirker organisationen, dets teknologi og dens arbejdsstyrke. Mens dette giver  udfordringer er de langt fra uoverkommelige. Løsningen ligger i at anerkende potentielle risici og at have den rette viden på plads for at addressere dem. Med en solid strategi og kyndig vejleding kan enhver virksomhed opnå en succesfuld cloud-migration.

Har din organisation behov for cloud-rådgivning? Sentia tilbyder skræddersyede cloud-løsninger med en unik 5D-model, der sikrer en smidig digital transformation.

Lad os tale sammen om dine mål
Kontakt os